---
title: "Energiminister gæster Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn"
description: "Energiminister gæster Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn"
date: "2025-09-09"
created: "2025-08-19"
---

[Hjem](https://gelstedfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://gelstedfjernvarme.dk/nyheder)

                [Energiminister gæster Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn](https://gelstedfjernvarme.dk/nyheder/energiminister-gaester-gelsted-fjernvarme-og-carl-hansen-soen)

# Energiminister gæster Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn

# Energiminister Dan Jørgensen gæster Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn

Gelsted Fjernvarme A.m.b.a og møbelfabrikken Carl Hansen & Søn A/S får i næste uge besøg af Energiminister Dan Jørgensen.

På besøget vil ministeren få indblik i vores innovative frontløberprojekt inden for energiproduktion og bæredygtighed, baseret på sektorkobling for udnyttelse af overskudsvarme og reduktion af CO2-udslippet.

Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn har etableret et nabosamarbejde, hvor vi udnytter affaldstræ og spåner fra møbelproduktionen, der i en processilo presses til briketter, og via kædetransportører transporteres direkte fra Carl Hansen & Søn over til lager og kedler hos Gelsted Fjernvarme.

### Markant CO2- reduktion

På årsbasis giver briketterne 10.000 megawatttimers energi fra FSC-certificeret hårdt træ.

Samarbejdet sparer 350 årlige vognlæs med skovflis og træaffald til og fra Gelsted, og er dermed også med til at sænke CO2-udslippet for hele lokalområdet.

Som en del af samarbejdet har Gelsted Fjernvarme overtaget al opvarmning af møbelfabrikkens 42.000 m2, hvilket har fordoblet varmeproduktionen i Gelsted Fjernvarme, og givet rationaliseringsgevinster for begge virksomheder.

Et samarbejder som det mellem Gelsted Fjernvarme og Carl Hansen & Søn er en vigtig del for at opnå de danske klimamålsætninger - og for at udnytte tilgængelige energiressourcer på den bedst mulige måde.

### 98% af varmen på vedvarende energi

I varmeregnskabsåret 2021/22 producerede vi 98% af varmen på træflis eller træaffald fra Carl Hansen & søn og kun 2% af blev fremstillet på naturgas.

Som det ser ud nu, forventer vi at lave godt 21.000 MWh i 2025, hvor de kommende konverteringer af naturgasopvarmede områder kommer med, og til den tid er målsætningen at det er 0% af varmen der produceres på naturgas.

**[Læs mere om projektet her](https://www.danskfjernvarme.dk/aktuelt/nyheder/arkiv/2022/220714-fra-designerm%c3%b8bler-til-b%c3%a6redygtig-fjernvarme)**

***Fakta***

Træbriketterne har en densitet på 1.150 kg/m3. og en fugtighed på 7 procent.

Det betyder, at der kan lagres store mængder energi pr. kubikmeter lager, og efterfølgende opnås en bedre forbrænding i fjernvarmeselskabets kedel.

På årsbasis giver briketterne 10.000 megawatttimers energi fra FSC-certificeret hårdt træ.
